Grøn ejerafgift: hvad er det, og hvad betaler du?

Grøn ejerafgift er den løbende afgift, du som ejer af en dansk indregistreret personbil betaler for at have bilen på vejene. Afgiften beregnes ud fra bilens miljøegenskaber, typisk udledning af CO2 eller brændstofforbrug, så en sparsom bil koster mindre at eje end en tørstig. Den opkræves i rater.

For mange bilejere er grøn ejerafgift den post på budgettet, der kommer som en overraskelse. Den står ikke på kvitteringen, da du købte bilen, og den falder ikke sammen med forsikringen eller benzinregningen. Alligevel hører den til de faste udgifter, der følger bilen, så længe den står registreret i dit navn.

I denne artikel gennemgår vi, hvad afgiften er, hvad der påvirker størrelsen, hvor ofte du betaler, og hvad der gælder for elbiler. Vi nævner bevidst ingen konkrete beløb, for satserne ændres med jævne mellemrum. De aktuelle tal finder du hos Motorstyrelsen.

Hvad er grøn ejerafgift?

Grøn ejerafgift er en årlig statsafgift på biler, som er knyttet til selve ejerskabet. Du betaler den, uanset om du kører 2.000 eller 40.000 kilometer om året. Det adskiller den fra afgifter på brændstof, som stiger med forbruget.

Navnet kommer af, at afgiften er indrettet som en miljøafgift. Jo mere bilen belaster miljøet, desto højere bliver regningen. Tanken er at give bilkøbere et økonomisk incitament til at vælge biler, der bruger mindre brændstof.

Afgiften betales af den, der står som ejer i Motorregistret. Ejer du bilen sammen med en anden, eller har du den på firmaets navn, er det derfor registreringen, der afgør, hvem der får opkrævningen.

Er grøn ejerafgift og vægtafgift det samme?

Nej, men begreberne bliver ofte blandet sammen. Vægtafgift er den ældre betegnelse, hvor bilens vægt var afgørende for prisen. Grøn ejerafgift er den nyere model, hvor miljøegenskaberne fylder mest.

I praksis betyder det, at de fleste almindelige personbiler i dag betaler grøn ejerafgift, mens vægtafgift stadig bruges om afgiften på visse andre køretøjer, hvor vægten tæller, fx varebiler og tungere køretøjer. Hvilken ordning din bil hører under, afhænger af bilens type og alder. Det fremgår af opkrævningen og kan slås op hos Motorstyrelsen.

Køber du en brugt bil, så spørg ikke bare om “afgiften”. Spørg, hvilken afgift bilen er pålagt, og se det på en tidligere opkrævning eller i Motorregistret. To biler af samme størrelse kan have forskellig afgift, alene fordi de hører under forskellige regler.

Hvad afgør, hvad du betaler i grøn ejerafgift?

Størrelsen afhænger først og fremmest af bilens drivmiddel og af, hvor meget den udleder eller bruger. Tabellen viser de faktorer, der typisk spiller ind.

Faktor	Hvad det betyder for afgiften
CO2-udledning eller brændstofforbrug	Hovedregel for nyere biler: lavere udledning giver typisk lavere afgift
Drivmiddel	Benzin, diesel, hybrid og el behandles forskelligt
Bilens alder	Ældre biler kan være omfattet af andre beregningsregler
Bilens type	Personbil, varebil og andre køretøjer har hver deres system
Eventuelle tillæg	Dieselbiler kan være pålagt et særskilt tillæg

Har du to næsten ens biler, hvor den ene er en lille benzinbil og den anden en stor dieselbil, kan forskellen på afgiften over en årrække blive mærkbar i budgettet. Det er netop den slags forskel, man bør regne med, før man køber. Se også, hvad bilen faktisk bruger i hverdagen, og ikke kun, hvad databladet lover.

Hvor ofte betaler man grøn ejerafgift?

Du betaler som udgangspunkt løbende i rater i løbet af året, typisk to gange om året for almindelige personbiler. Hvor mange rater du får, og hvornår de forfalder, står på opkrævningen.

Opkrævningen sendes digitalt til dig, hvis du har digital postkasse. Her skal du være opmærksom. Mange bliver først opmærksomme på afgiften, når der kommer en rykker, fordi mailen med opkrævningen er endt i et uset hjørne af e-Boks. Tilmeld dig betalingsservice, hvis du vil undgå det.

Sælger du bilen midt i en periode, bliver afgiften opgjort efter den periode, du har ejet den. Det samme gælder, hvis du afmelder bilen. Husk derfor altid at få skiftet ejer i Motorregistret i forbindelse med salget. Ellers risikerer du at få opkrævningen for en bil, du ikke længere har.

Hvad hvis du ikke betaler?

Betaler du ikke til tiden, kan der komme rykkergebyrer og renter, og i sidste ende kan manglende betaling få konsekvenser for bilens registrering. Det er altid billigere at kontakte myndighederne, hvis du er i klemme, end at lade regningen ligge.

Grøn ejerafgift for elbil

Elbiler har historisk haft en særlig behandling, men reglerne er blevet ændret flere gange og fortsætter med at blive justeret. Elbilen er derfor ikke nødvendigvis fritaget for alle tider, men afgiften er typisk lavere end for en tilsvarende bil med forbrændingsmotor.

Det skyldes, at afgiften i høj grad bygger på udledning og brændstofforbrug, og en elbil har ingen udstødning. Til gengæld har nogle elbiler været omfattet af regler om vægt eller andre tillæg, så en stor elbil kan godt koste mere end en lille.

Hvis du overvejer en elbil, bør du slå afgiften op for den præcise model og det præcise årgang, du kigger på. Forskellen mellem to elbiler kan overraske, og reglerne for, hvornår en bil er indregistreret, kan have betydning for, hvilken model der gælder. Se også på elbilens øvrige udgifter, fx opladning og forsikring, før du vurderer den samlede økonomi.

Et regneeksempel fra hverdagen

Forestil dig, at du vælger mellem to brugte biler til nogenlunde samme pris. Den ene er en lille benzinbil med lavt forbrug, den anden en større bil med en kraftigere motor. Købsprisen er ens, men afgiften er det ikke. Over fem år er det den løbende afgift, der afgør, hvilken af dem der reelt er billigst at have stående i indkørslen.

Læg dertil, at den større bil typisk bruger mere brændstof og ofte også koster mere i forsikring. Afgiften alene afgør sjældent købet, men den er et af tre eller fire tal, der tilsammen giver billedet. Lav derfor en simpel oversigt over årlige udgifter til afgift, forsikring, brændstof og service, før du siger ja til en bil.

Samme regnemetode kan du bruge, når du overvejer at skifte bil. Spørg dig selv, hvad du sparer pr. måned ved at skifte, og hvor længe det tager at tjene købsomkostningerne hjem. Hvis afgiften kun ændrer lidt, er det næppe grund nok i sig selv.

Sådan holder du afgiften nede, når du skal vælge bil

Det mest effektive værktøj er at kigge på afgiften, før du køber. Bilens miljøegenskaber er fastlagt i og med modellen og motoren, og dem kan du ikke ændre bagefter. Her er de ting, vi anbefaler at tage med i betragtning:

• Sammenlign den årlige afgift for de modeller, du overvejer, ikke kun købsprisen.
• Vær opmærksom på, at motorvarianter af samme model kan ligge meget forskelligt.
• Spørg om bilen er omfattet af tillæg, fx for diesel.
• Regn afgiften ind i et fem-årigt budget sammen med forsikring, brændstof og service.
• Tjek Motorregistret for den konkrete bil, hvis du køber brugt.

Pas på med at lade afgiften styre alt. En billig afgift hjælper ikke, hvis bilen er dyr i værditab eller trænger til et større værkstedsbesøg. Afgiften er ét tal i et større regnestykke.

Prøv aldrig at ændre eller omgå bilens registrerede data for at få en lavere afgift. Det er ulovligt, og ændringer i bilens udstyr skal altid anmeldes og godkendes, hvis de påvirker de registrerede oplysninger.

Automagazinets råd: tjek afgiften, før du underskriver

Grøn ejerafgift er en fast udgift, som du kan se på forhånd. Det eneste, der skal til, er at slå den konkrete bil op, i stedet for at gå ud fra et gennemsnit.

Sådan gør du i praksis: bed sælgeren om bilens registreringsnummer, find afgiften hos Motorstyrelsen, og læg den sammen med forsikring og brændstof. Så ved du, hvad bilen reelt koster om måneden. Og husk, at satserne kan ændres, så tjek de aktuelle tal, hver gang du skal træffe en beslutning.

Læserne spørger