Opladning af elbil sker typisk med et type 2-stik, når du lader med vekselstrøm (AC) hjemme og på de fleste offentlige ladere. Hurtigladning med jævnstrøm (DC) bruger i Europa oftest CCS-stikket. Ladetiden regnes groft ved at dividere den strøm, du skal have ind i kWh, med ladeeffekten i kW, og lægge lidt til for ladetab.
Stik og effekter kan virke som et virvar, når man står med sin første elbil. Men der er en rimelig fast logik bag, og den er let at lære, når du først kender de fire begreber: stik, kabel, ladeboks og effekt.
Her gennemgår vi, hvad der skal til, for at du kan lade derhjemme, hvilke stik der findes, og hvor lang tid en ladning tager. Til sidst får du en kort liste over de spørgsmål, du bør stille, inden du investerer i udstyr.
Hvilke stik findes til opladning af elbil?
Det vigtigste stik i Europa er type 2. Det bruges til vekselstrøm, og både langsomme og mellemhurtige ladere har det. Stikket kan klare både enfaset og trefaset strøm, hvilket er grunden til, at ét stik kan bruges på tværs af mange forskellige ladeeffekter.
Til hurtigladning bruges i dag oftest CCS, forkortelsen for Combined Charging System. Det er et type 2-stik med to ekstra ben i bunden, som bærer jævnstrøm. På den måde kan bilen have én port, der både tager type 2 og CCS. Ældre biler kan have CHAdeMO, som er en anden hurtigladestandard, men den ses sjældnere på nyere biler i Europa. Der findes også et ældre stik, type 1, som især sidder på ældre importerede biler.
Tjek din bils ladeport, før du køber kabel eller aftaler noget om ladeudstyr. Bilens manual eller sælgeren kan fortælle dig, hvilke stik den har, og hvilken effekt den maksimalt kan tage imod.
Ladekabel til elbil
Et ladekabel til elbil forbinder bilens ladeport med laderen. Det mest almindelige er et kabel med type 2-stik i begge ender, til brug ved offentlige ladere og ladebokse uden fast kabel. Nogle ladebokse har et fast kabel, så du ikke behøver at medbringe dit eget.
Kablet skal passe til både bilens og laderens kapacitet. To ting afgør kablets egenskaber: om det er beregnet til enfaset eller trefaset strøm, og hvor mange ampere det kan bære. Et trefaset kabel kan også bruges ved enfaset ladning, men ikke omvendt, hvis du vil udnytte trefaset ladning fuldt ud.
Hvis du bruger et kabel, der følger med bilen, er det typisk et nødladekabel. Det kan tilsluttes en almindelig stikkontakt, men det er langsomt og belaster installationen i mange timer. Brug det kun som nødløsning og kun i en stikkontakt, som en elektriker har vurderet er egnet. Brug ikke forlængerledninger, og undgå kabler, der er varme eller beskadigede.
Ladeboks til elbil
En ladeboks er et fast ladepunkt, som monteres på væg eller stander og tilsluttes din elinstallation. Den styrer strømmen og sørger for sikkerheden under ladning. Fordelen i forhold til en stikkontakt er, at den er bygget til at levere strøm i mange timer ad gangen.
Ladeboksen skal installeres af en autoriseret elinstallatør. Det er ikke et gør-det-selv-projekt. Installatøren vurderer, om din tavle og dine ledninger kan bære belastningen, om der skal opgraderes, og om du har enfaset eller trefaset strøm.
Spørg desuden ind til disse ting, inden du vælger ladeboks:
- Hvor stor ladeeffekt kan din installation og din bil klare?
- Skal boksen have fast kabel eller en stikdåse?
- Kan den styres via app, så du kan flytte ladningen til billige timer?
- Kan den måle forbruget, hvis du skal dele regningen med en arbejdsgiver eller en ejerforening?
Hvis du bor i lejlighed eller andelsbolig, skal du typisk have tilladelse fra ejerforeningen eller bestyrelsen, før du kan få ladeudstyr sat op. Start dialogen tidligt, for processen kan tage tid.
Ladetider: sådan regner du dem ud
Ladetiden afhænger af, hvor mange kWh der skal ind i batteriet, og hvor stor ladeeffekten er. Formlen er enkel: kWh divideret med kW giver timer. Læg lidt til for ladetab, typisk omkring 10 procent ved almindelig ladning.
Eksemplet i tabellen går ud fra et batteri på 60 kWh, der skal lades fra 20 til 80 procent. Det svarer til 36 kWh. Ladetiderne er teoretiske og forudsætter, at bilen kan tage imod effekten.
| Ladeeffekt | Typisk tilslutning | Tid til 36 kWh |
|---|---|---|
| 2,3 kW | almindelig stikkontakt (nødladning) | ca. 15,7 timer |
| 3,7 kW | enfaset, 16 ampere | ca. 9,7 timer |
| 7,4 kW | enfaset, 32 ampere | ca. 4,9 timer |
| 11 kW | trefaset, 16 ampere | ca. 3,3 timer |
Husk, at bilen sætter en øvre grænse. Har bilen en indbygget lader på 7,4 kW, lader den ikke hurtigere ved en ladeboks på 11 kW. Du får altså ikke noget ud af en kraftigere boks, end bilen kan udnytte. Slå bilens maksimale vekselstrømseffekt op, før du vælger boks.
Hurtigladning med jævnstrøm
Ved hurtigladning sender laderen jævnstrøm direkte til batteriet, så bilens egen lader springes over. Det betyder, at ladeeffekten kan være langt højere end ved vekselstrøm.
Hastigheden er dog ikke konstant. De fleste biler lader hurtigst, når batteriet er forholdsvis tomt, og sænker farten, når det nærmer sig fuldt. Derfor anbefales det ofte at lade til omkring 80 procent på lange ture og køre videre, i stedet for at vente på de sidste procent. Et koldt batteri lader også langsommere, og mange biler kan forvarme batteriet, hvis du bruger navigationen til at sætte kurs mod en lader.
Hurtigladning er praktisk til lange ture, men som daglig ladning er den dyr og slider ikke nødvendigvis mindre på batteriet end almindelig ladning. Producentens anbefalinger står i bilens manual.
Sikkerhed og hverdag
Opladning af elbil er sikker, når udstyret er i orden og korrekt installeret. Brug ikke beskadigede kabler, og lad ikke bilen lade i en stikkontakt, som ikke er beregnet til langvarig belastning. Hvis du bemærker, at kabel, stik eller dåse bliver varm, så stop ladningen og få en elektriker til at kigge på det.
Åbn ikke bilens højspændingsdele selv. Orange kabler i en elbil fører høj spænding, og arbejde på dem hører hjemme på et værksted med uddannet personale.
I hverdagen handler det mest om rutine. Sæt bilen til lade, når du parkerer hjemme, og lad den være tilsluttet natten over, hvis din ladeboks eller bil har en timer. Brug appen til at følge ladningen, og tjek, at kablet er helt i, inden du går.
Opladning i lejlighed og andelsbolig
Bor du i lejlighed, er det ofte ejerforeningen, der bestemmer, om og hvordan der må sættes ladeudstyr op. Det gælder både en ladeplads i p-kælderen og en ladestander på fællesarealet. Du kan ikke bare montere en ladeboks, selv om du ejer din lejlighed.
Foreningen skal typisk tage stilling til, hvem der bekoster installationen, hvordan strømmen måles, og hvad der sker, hvis flere vil have ladeplads. Mange løsninger har et fælles anlæg med individuel måling, så hver bruger betaler for sit eget forbrug. Tag fat i bestyrelsen tidligt, og bed en autoriseret elinstallatør om at vurdere, om ejendommens installation kan bære flere ladere på én gang. Det er ofte den begrænsende faktor.
Ladevaner, der skåner batteriet
Batteriet slides mindst, når det holdes i et moderat område og ikke står fuldt eller helt tomt i længere tid. Producentens anbefaling står i manualen og kan afvige fra bil til bil. Mange anbefaler at lade til omkring 80 procent til daglig og kun fylde helt op før lange ture.
Hyppig hurtigladning belaster batteriet mere end rolig ladning hjemme, men en enkelt hurtigladning på en lang tur gør ikke skade. Undgå at lade bilen helt tom og lade den stå i dagevis. Står bilen ubrugt i lang tid, så følg manualens råd om ladestand. Vil du vide mere om batteriets tilstand, kan et værksted udlæse det.
Automagazinets råd
Start med bilen og dit behov, ikke med ladeboksen. Find ud af, hvilken ladeeffekt bilen kan tage imod, hvor mange kilometer du kører om dagen, og hvor lang tid bilen står stille hver nat. Er det 10 timer, behøver du sjældent mere end en moderat effekt.
Få derefter en autoriseret elinstallatør til at vurdere din installation, og indhent flere tilbud. Tjek, hvad der gælder for opladning i din ejerforening eller andelsforening, og spørg om vilkår for strømmåling, hvis andre skal være med på regningen. Så undgår du at købe udstyr, der enten er for stort eller for småt.
Læserne spørger
I Europa bruger de fleste elbiler et type 2-stik til almindelig ladning. Til hurtigladning med jævnstrøm bruges oftest CCS-stikket, som bygger videre på type 2-formen.
Ja, en ladeboks skal installeres af en autoriseret elinstallatør. Det handler om sikkerhed, for ladning belaster installationen i mange timer ad gangen.
Det kan lade sig gøre med et nødladekabel, men det er langsomt og ikke tænkt som daglig løsning. Lad kun i en stikkontakt, som en elektriker har vurderet er egnet.
Bilens egen ladeenhed sætter en grænse for, hvor meget vekselstrøm den kan tage imod. En kraftig ladeboks kan derfor ikke lade hurtigere, end bilen tillader.
